Aisha 2009



Født: 13. april 2009 Død: 23. april 2009, hoppe, rød
Ud af: Acara El Karmdal  Efter: El Amin
Moderstamme: Murana I Oa 1808

Mandag morgen, 2. påskedag, da Henrik skulle ud og morgenfodre,
stod der et lille bitte smuk hoppeføl inde i Acaras boks

Acara havde klaret det hele selv uden nogen problemer og lillepigen, som tøsen blev kaldt, ville rigtig gerne finde patten, men mor var ikke helt samarbejdsvillig

Vi prøvede alt for at give lillepigen lov til at die, men lige så snart vi gik ud af boksen, cirklede Acara rundt om hende, som om hun ville sige;
“Hvad skal den underlig ting i min boks? Kan den komme væk?!”

Ud over at sørge for, at lillepigen blev inde i midten af boksen,
sparkede og bed Acara også ud efter hende, lige så snart lillepigen rørte på sig,
så til sidst blev lillepigen bange for at prøve at die hos sin egen mor

Vi holdt Acara med bremse de næste dage og nætter ca. hver 2. time og lørdag måtte vi tilkalde dyrlægen,
for det var helt tydeligt, at lillepigen manglede energi
Doktor dyr, som vores store datter, Zette, døbte ham,
kom 3 gange i løbet af weekenden og lagde drop på lillepigen,
og til sidst var hun så kold, at hun måtte ind i vores bryggers med gulvvarme for at få varmen igen
Vi gav hende modermælkserstatning og masser af varme,
både fra gulvet og fra varmepude og dyne


Helle giver sutteflaske.
Slangen, som sidder med tape på hendes hoved er droppet til væske

Vi skiftedes stadig til at give hende modermælkserstatning
hver 1,5 – 2. time døgnet rundt
Om onsdagen kom dyrlægen igen og lagde en sonde ned i maven på hende,
for hun kunne ikke nå at drikke nok fra sutteflasken, før hun faldt i søvn igen, så noget måtte vi gøre

Men onsdag nat, midt under en total strømafbrydelse i Lyngerup,
giver Aishas lille krop op og sover ind i Helles skød

En epoke i vort liv var forbi. Lillepigen havde fået fred

Men hvilken lille pige!

Det mildeste og smukkeste lille væsen,
som bare skulle have haft et dejligt liv hos os

Hun havde en lille bitte mule, nogle fine flammeformede ører,
som bukkede sødt ind foroven
Hendes store smukke øjne kunne spille og hun havde perfekt arabertype
Når hun så én af os, vrinskede hun efter os, både for at få noget at spise, men også nus og kærtegn. Det var så hyggeligt
Da hun havde energi til det, var hun flere gange på vej ind i stuen til os andre

Sekundet før hun falder på vores glatte klinkegulv, som en anden Bambi på glatis

Selv Zette, som ellers havde svoret aldrig at have med hestene at gøre, blev rigtig glad for hende
Zette i gang med flasken. Se lillepigens smukke øjne

Henrik og jeg havde allerede for ca. 3 år siden døbt lillepigen
Outlandish har lavet en sang, der hedder Aisha og vi besluttede,
at det første hoppeføl, Acara kom med, skulle hedde Aisha,
for det er en sød sang og et sødt navn

Aisha vil altid live i vore hjerter


Afstamning:

  Aisha
Al-Bait
– El Amin – Psytadel – Padrons Psyche
– Bint Bey Shah
– RA Cool Elygance – Jocool
– Elysia
– Acara El Karmdal – Wisdoms Promise – Wisdom El Masran
– Sawannah
– Wahida Bint Wadeena – Myreks
– Wadeena Bint Warissa

Forældre:
         
El Amin                                                                 Acara El Karmdal
Foto: Joanna Jonientz                                            Foto: Betina Nielsen